Jeg tænker lidt at tage jer med her rundt i Aalborg. Jeg er ofte ud og opleve Aalborg, så jeg tænkte at jeg kunne tage jer med gennem billeder. Jeg har set nogen gøre det på youtube for København, så tænkte jeg at jeg kunne gøre det gennem billeder af Aalborg her på min blog.
Jeg vil tage jer med rundt i Aalborg og dele det jeg laver her i Aalborg. Jeg elsker at besøge genbrug, restauranter, kaffebarer og kunstmuseum. Jeg vil nok som oftest tage jer med ud på spisesteder, da det er noget af det jeg bruger mest tid på her i Aalborg. Jeg elsker at bruge tid med mine veninder og min kæreste på den måde. Man får sig nogen rigtig gode snakke og man får noget lækkert mad.
Læs også: EN SNAK OM AT GØRE TING ALENE
Fredag d. 12 maj
Studerer på Lagkagehuset

Min veninde og jeg var til morgenyoga og derefter tog vi hen til Lagkagehuset for at læse lidt til eksamen. Der kan man få studierabat, så derfor er det et godt sted at sidde for at studere. Det er sommetider rart at komme et andet sted hen og læse, så kan man føle sig mere forpligtet til at lave noget i forhold til, hvis man sidder derhjemme.
Det Tredje Sted




Restaurant Det Tredje Sted prøvede har jeg nu fået besøgt. Restauranten giver mig følelsen af at være i Frankrig og kunne sidde ud til gaden og kigge på mennesker. Min veninde og jeg tog derhen efter vi havde studeret længe nok på lagkagehuset. Vi bestilte deres charcuteribræt, som er et lille tapasbræt med forskellige slags kød. Smagte så dejligt. En anden gang foretrække vi et glas vin til. Et af de bedste steder jeg har besøgt i Aalborg.
Guld & Rod, genbrug

Vi har fået en Guld&Rod butik ind til byen. Det er en genbrug, hvor folk har en stand med tøj de vil sælge. Jeg fandt 3 ting, da jeg var der. 2 par habitbukser og et silketørklæde. Hvis du bor i Aalborg, så synes jeg bestemt du skulle tage et kig forbi.
Kan i lide sådanne indlæg? Jeg nyder at lave dem, så er det nogen i vil se flere af? Hvad vil i ellers gerne se her på min blog?
Knus<33
Skriv et svar